Service af pillefyr
Hos Bjæverskov og Ørslev VVS har vi mange års erfaring inden for salg og montering af pillefyr, og vi er én af Sydsjællands største leverandører. Vi er et professionelt team, der består af kompetente medarbejdere, som er eksperter inden for fagområdet. Derfor kan du være sikker på, at vi altid udfører et kvalitetssikkert arbejde og en god service.
Salg og service af pillefyr
Vi sælger pillefyr af høj kvalitet, og derfor kan vi garantere, at vi har et, som passer til dit hus. Så hvad end du er interesseret i et pillefyr, som du selv vil gå og fylde piller i eller du søger et fyr, som fylder træpiller i automatisk, så har vi et, der passer til dig og din bolig. Når du har fundet det rette pillefyr hos os, kommer vi ud og monterer det for dig. Vi sætter dig desuden ind i, hvordan det fungerer. Som en del af vores service, tilbyder vi løbende tjek af fyret samt vedligeholdelse én gang om året.
Vi forhandler blandt andet følgende typer af pillefyr:
- Baxi
- Vølund
Kontakt os med jeres opgave, så leverer vi et uforpligtende tilbud.
Hvorfor skal man have foretaget service på sit pillefyr?
Følgende er 3 af de gode grunde til at få foretaget service på sit pillefyr:
- Med regelmæssige eftersyn kan et pillefyr have en levetid på op til 15-20 år
- I forbindelse med service er det muligt at opdage og håndtere eventuelle problemer i opløbet
- En grundig service sikrer den mest optimale funktion af pillefyret, hvilket kan reducere dine omkostninger, blandt andet ved dit træpilleforbrug.
Hvad indebærer en serviceaftale på pillefyr?
En serviceaftale indebærer fast årligt serviceeftersyn af dit pillefyr. Vi sørger for at kontakte dig, når det er ved at være tid for vores servicemontør at give et besøg.
Oplever du problemer med dit pillefyr i løbet af året er du altid velkommen til at kontakte os.
Sådan fungerer et pillefyr
Et pillefyr er et varmeanlæg, som har samme funktion som et oliefyr eller gasfyr, og kan derfor opvarme dit hus eller dit vand. Forskellen er bare, at du skal fylde fyret med sammenpressede træspåner og savsmuld, også kaldet træpiller. Pillefyret er sammensat af 3 dele; træpille-magasinet, kedlen og brænderen.
Processen for opvarmningen fungerer således, at der fyldes piller i magasinet, hvorfra de automatisk føres i brænderen i takt med forbrændingen. Dertil vil den indbyggede blæser og røgsuger tage luften til forbrændingen.
Pillefyret er ideelt til dig, som søger den billigste måde at opvarme din bolig på. Pillefyret er nemlig en god investering, da du på sigt kan halvere din varmeregning sammenlignet med udgifterne for olie- eller gasfyr.
Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.